Returnering og fortrydelse

Returneringsvejledning

Du har altid 60 dages fortrydelsesret, når du handler hos iRobot, og fortrydelsesretten løber fra den dag, du har modtaget din vare.

Ved fortrydelse beder vi dig udfylde vores online returformular, som du finder her: https://www.irobot.dk/returformular.

Vi gør opmærksom på, at du selv betaler fragten for din returnering. Når du har udfyldt returformularen, sender vi dig en PDF med returadresse samt vejledning til, hvordan du returnerer din vare til os.

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 60 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb.

Refundering af det fulde beløb sker kun hvis:

  • Varen tilbageleveres i original stand og uden at være værdiforringet*
  • Varen sendes retur i original emballage

*Varen anses for at have mistet værdi, hvis du har anvendt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå dens art, egenskab eller funktion.

Hvis varen skulle vurderes til at være værdiforringet, kan du kun få en del af købsbeløbet refunderet. Beløbet du får tilbagebetalt afhænger af varens handelsmæssige værdi. Ved returnering af brugte varer forbeholder Witt Denmark A/S sig retten til at kræve godtgørelse for værdiforringelse, som fastsættes af Witt Denmark A/S ud fra gensalgsværdien. Et brugtgebyr kan udgøre 0-99% af varens oprindelige salgspris.

Du kan ikke fortryde ved at nægte modtagelse af pakken, eller ikke afhente varen, uden samtidig at give os tydelig besked om dette. Dette medfører et ekspeditionsgebyr svarende til de reelle omkostninger forbundet med levering.

Hvis du vælger at udnytte fortrydelsesretten, placerer du din returlabel, som du modtager på mail, på den originale emballage og sender varen retur.

Vi anbefaler dig at gemme den originale emballage, indtil du har besluttet dig for, om du vil beholde dit køb eller ej. Manglende emballage vil betyde, at varens salgsværdi forringes. Hvis en vare modtages retur og er skadet pga. dårlig emballering, fratages Witt Denmark A/S ethvert ansvar til at refundere varens værdi. Kontroller, at emballagen er tæt lukket og beskyttet under transporten for at undgå tab og skader.

Det er ikke et krav, men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger med pakken - gerne dit ordrenummer (fra returformularen).

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 10 arbejdsdage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet.

Hvis du har yderligere spørgsmål vedr. returnering, er du velkommen til at kontakte os på: +45 88 44 45 11

*OBS: Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller uden omdeling.

Returadresse:

Witt Denmark A/S
Gødstrupvej 50,
7400 Herning

CVR: 20981075